NEWS|

De seneste år har ufrivillig barnløshed fået stadig stigende opmærksomhed. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte folkesygdomme blandt 20-45-årige i Norden. Udover lave fødselsrater og fremtidige demografiske udfordringer, har ufrivillig barnløshed også alvorlige personlige konsekvenser for den enkelte.

Mellem 16 og 26 pct. af alle der ønsker at få børn, vil opleve problemer med at få dem. Ufrivillig barnløshed er i dag anerkendt af WHO som en sygdom. På trods af store fremskridt indenfor behandling af ufrivillig barnløshed, er succesraten pr. behandling stadig under 30 pct. Derfor er der fortsat stort behov for nye og effektive behandlinger i forsøget på at hjælpe patienter med at overvinde deres barnløshed.

Udviklingen er meget bekymrende, ikke blot de umiddelbare og langsigtede sociale konsekvenser, men også det faktum, at vi langt fra forstår, hvilke biologiske og sociopolitiske mekanismer der ligger bag denne udvikling. Dette gør, at vores muligheder for at påvirke denne trend bliver meget begrænsede.

Desuden er fertilitetsproblematikken ikke kun et spørgsmål om det gennemsnitlige antal børn per par. Nuværende behandling af infertilitet bygger først og fremmest på anvendelse af reagensglasbefrugtning. Denne teknik har givet mange par – som ikke selv lykkedes med at opnå graviditet – mulighed for at blive forældre. Men fremtidens behandling af barnløshed bør bygge på nye, årsagsrelaterede terapier og også her kræves derfor en større forståelse af de biologiske årsager, som leder til ufrivillig barnløshed.

Endeligt må vi også få en bedre forståelse af koblingen mellem lav fertilitet og den efterfølgende øgede risiko for alvorlige folkesygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse former for cancer.

Lav fertilitet og infertilitet udgør alvorlige sociale og medicinske problemer, der kalder på en samlet forskningsmæssig indsats af høj international klasse. Det er en udfordring, som de nordiske lande har til fælles, og det er derfor relevant at samarbejde om at finde fælles nordiske løsninger. På den baggrund har vi allerede i Region Hovedstaden og Region Skåne sammen med Københavns, Lunds og Malmøs Universiteter, Medicon Valley Alliance samt Ferring Pharmaceuticals – via et dansk-svensk forskningssamarbejde ReproUnion – taget initiativ til at intensivere forskningen på reproduktionsområdet. Et samarbejde, som siden starten af dette år også inkluderer internationalt anerkendte forskere fra amerikanske og europæiske topuniversiteter.

ReproUnion har udviklet sig gennem de seneste 10 år, og erfaringerne fra de indledende faser af samarbejdet har givet parterne i projektet inspiration til at formulere de kommende års store reproduktionsmæssige udfordringer på forsknings- og oplysningsfronten. Udfordringer som kræver, at alle parter ser på det ud fra alle perspektiver og fagligheder, lige fra grundforskning til behandling. Udfordringer, der kræver et langsigtet samarbejde med de bedste i verden, hvis vi skal have en chance for at løse dem.

Et eksempel på de helt store udfordringer er at forbedre forebyggelsesindsatser på et niveau som kræver både individ- og samfundsmæssige ændringer. I den forbindelse ønskes den tværnationale erfaring fra ReproUnion bredt ud til hele Norden gennem en uafhængig nordisk fertility awareness tænketank.

Et andet eksempel er behovet for at samle kræfterne i arbejdet med at kurere mandlig infertilitet gennem en øget forståelse af genetiske og biologiske determinanter for mandlig fertilitet. Her har problemet åbenlyst mange årsager, som rækker fra arvelighed over kemikalier til stadig højere alder, før mændene prøver at få børn (for bare at nævne nogle faktorer). Mange årsager fordrer mange forskellige bidrag til løsninger, og de forskellige fagområder inspirerer i høj grad hinanden, når fokus holdes på det samme problem.

Ideen om et regionalt og internationalt samarbejde og den systematiske tværfaglighed har vakt international interesse. EU Kommissionen har anerkendt ReproUnion som et foregangseksempel på, hvordan offentlige, akademiske og industrielle partnere kan samarbejde med det formål at styrke fertilitetsforskningen og tilbyde den bedst mulige behandling.

Som nævnt, er der tale om ambitiøse planer for at løse udfordringer af stor samfundsmæssig interesse og der er ingen tvivl om, at efterspørgslen er stor. Problemerne ved ufrivillig barnløshed for de ramte og for samfundet er velkendte og løsninger er efterspurgte i store dele af verden.

Samarbejdet er også et vigtigt bidrag i arbejdet med at opnå FN’s tredje verdensmål, som handler om at sikre verdens borgere adgang til seksuel sundhed og familieplanlægning og som opfordrer til, at reproduktiv sundhed integreres i nationale strategier og programmer.

Samarbejdet med ledende internationale forskningsmiljøer er en vigtig brik i arbejdet med at fastholde og udvikle Greater Copenhagens position som et globalt centrum for forskning og udvikling. For det er i samspillet og videndelingen med forskere i hele verden, at vi selv kan nå målet om verdensklasse.

ReproUnion hilser også andre forskere velkomne til at blive en del af dette samarbejde fordi vores mål kan kun opnås gennem tværfaglighed og et højt niveau af kompetence. Fra Regionernes og Universiteternes side ser vi med stor glæde på dette samarbejde, som ikke bare bidrager til at løse et stort medicinsk og socialt problem, men også er med til at sætte Greater Copenhagen og vores forskningsinstitutioner på verdenskortet, samt skabe en model for fremtidigt samarbejde inden for andre medicinske områder.

Comments are closed.

Close Search Window